Den almindeligste type spørgsmål vi får lyder: "Jeg har fundet/fået/arvet en mønt (beskrivelse) - hvad er den værd?" Vort svar er normalt skuffende - de færreste kan sælge den pågældende mønt og trække sig tilbage til en tropeø og leve af pengene... Generelt henviser vi til Siegs møntkataloger, som er tilgængelige på ethvert bibliotek (under decimalklassenummer 90.88, som er numismatik = læren om mønter) og som prissætter alle danske mønter efter 1533. Der er her tale om ca. købspriser hos en mønthandler - hvis man skal sælge til samme mønthandler, er salgsprisen sjældent mere end ca. 1/3, forudsat at han overhovedet vil købe. Måske har han allerede bagbutikken fyldt af den pågældende mønttype. Det vil for eksempel gælde de 20 kroner jubilæumsmønter, der er udgivet under Margrethe 2. i forskellige anledninger. De er alle præget i et oplag på 1 million eksemplarer og bliver aldrig mere værd end de 20 kroner, der står på den...
Spørgsmål om fremmede landes mønter og pengesedler ligger uden for vort emne.
Men der kommer heldigvis også andre henvendelser!
Vi vil gerne på denne side medtage spørgsmål, der kan være af almindelig interesse,
og naturligvis også dem, vi ikke selv kan svare på.
"Efterlysninger" (ikke køb og salg)
vil vi også medtage.
For at tage det sidste spørgsmål først, så er mønten ikke dansk. Dermed er i inde på et område vi, som nævnt oven for. ikke beskæftiger os med, dels fordi vi ikke har viden nok og også fordi vi har 8000 filer der også skal passes og formeres. Alene kronen/hovedbeklædningen findes ikke tilsvarende på danske mønter. Mønten er i øvrigt præget på begge sider - se forstørrelsen!
Om den anden mønt - MB680 - skriver Jørgen Sømod:
Denne mønt skulle iflg. katalogerne kun findes med årstallene 1524-26,
men står der ikke 1528 her?
Svar:
Tidligere indslag på "spørgesiden 1" - med og uden svar - KLIK her!
Mange mønthandlere vil sikkert kunne besvare dit spørgsmål relativt hurtigt.
Vel er det 680. Her skal du lige have en introduktion til katalogiseringen hos Hbg/MB. Hauberg interesserede sig ikke for varianter. Kun hovedtyper. Det har givet anledning til flere misforståelser, idet det efterhånden har vist sig, at mange mønter efter års forløb genudmøntedes med gamle motiver. Derved er flere af varianterne opstået. Haubergs næste store fejl var, at han i sit arbejde kun lod afbilde de mønttyper, der ikke fandtes i Ramus & Devegge, men i stedet gav henvisning dertil. Imidlertid var/er R+D så sjælden og svært tilgængelig, at praktisk taget ingen samler nogen sinde har ejet den. Selv har jeg kun tekstbindet i original. Tavlerne har jeg en fotokopi af. Men fotokopier er jo noget, der er kommet til inden for de sidste 40 år.
Derfor kom M-B til at udfylde et stort savn med sit forkætrede værk, der helt og holdent bygger på Haubergs arbejde, idet M-B lod afbilde samtlige de mønter og møntvarianter, som Hauberg henviste til. Men R+D er afsluttet allerede omkrong 1830, hvilket vil sige, at de møntvarianter, som var kommet til siden blev ikke afbildet hos M-B. Her findes de alvorligste mangler i tavlerne til Adelbyfundet, som Hauberg har kendt og benyttet, men ikke givet henvisning til.
For at få kendskab til de mange varianter, kan langt de fleste findes i katalogerne over L.Chr. Pertersens, L.E.Bruuns og Haubergs samlinger, men det er jo alle kataloger, som efterhånden er blevet både sjældne og dyre. MB 680 med kugle under kronen findes hos L.Chr.P. som nr 1276, hvor den også er afbildet.
Vi fra Dansk Mønt vil gerne tilføje, at vi stort set kun gengiver den blanding af typer og varianter som MB har publiseret som typer. Man vil også kunne se, at mange af de fotografier vi bringer ikke svare til tegningerne i højere grad end din MB680 gør. Men det er naturligvis vor hensigt at få det hele med - med tiden!
Hidtil ukendt årstal?
Om mønten til venstre - Frederik 1, Galster 73, lyder spørgsmålet:
xx, Norge
Ja, det er hvad mange af os drømmer om, men nej, desværre ikke.
Sagen er at det er et eksemplar af den i forvejen kendte 1524 to skilling.
Vores tal hedder som bekendt arabertal. Et arabisk 4-tal skrives som et v på hovedet. Denne skrivemåde er mange steder overtaget, før vi når frem til vort nuværende kendte måde at skrive 4 på.
Inden vi nåede dertil, blev 4 ofte skrevet 
, og ind i mellem også som på fremsendte mønt 
.
Klik på billedet for forstørrelse!
På forstørrelsen ses desværre tydeligt at her er tale om et , og altså 1524.
Hvis man rotere et moderne 4-tal 45 grader med uret, er det ikke svært at set hvorfor vort 4-tal er blevet som det er.
Sidste spørgsmål i denne omgang:
Besynderlig stempel-slag-fejl!
Spørgsmålet, som Dansk Mønt måske ikke har noget fornuftigt bud på, går på den afbildede mønt:
Hvordan kan en sådan mønt opstå? Korshvidens kors ser helt besynderligt ud,
uden at forklaringen ser ud til at være dobbeltprægning, det ville vel
ødelægge møntbilledet i øvrigt. Det ser mystisk ud.
Forklaringen er måske bare, at møntslageren har konstateret at mønten havde fået et så skævt slag, at kun lidt mere end halvdelen var præget. Han har søgt at råde bod på fejlen ved bevidst at have slået skævt til modsat side, med det viste resultat. På begge sider af mønten er andetslaget drejet 40 grader!
Er der andre der har en bedre forklaring - Hjælp!?
Tidligere indslag på "spørgesiden 2" - med og uden svar - KLIK her!
Tidligere indslag på "spørgesiden 3" - med og uden svar - KLIK her!
Vi hører meget gerne fra vore læsere - hjælp os! gambit@post2.tele.dk